Nørklegruppen
Samvær og fællesskab omkring håndarbejde er omdrejningspunktet i nørkleaktiviteten
Nørkleaktiviteten er en lokal social aktivitet. Røde Kors’ frivillige nørklere i Albertslund mødes regelmæssigt i en gruppe og syr, strikker eller hækler børnetøj blandt meget andet. Hovedsagligt sælges det meste i butikken i Albertslund, eller doneres til plejehjem, hvor der kan være behov for sjaler, tæpper m.m. Materialer som garn og stof skaffes via genbrug eller donationer fra private og virksomheder.
Baggrund
Nørkleprogrammet dukkede op i Danmark i 1983 og var inspireret af en lignende aktivitet i Røde Kors i Sverige. Den første danske gruppe opstod i Karup, og siden er aktiviteten vokset til omkring 5.000 nørklere organiseret i nørklegrupper i Røde Kors' 201 lokalafdelinger.
Er det noget for dig at være med i vores hyggelige team, kan du møde os i Frivillighedscentret Albertslund to gange om måneden. Den ene af de 2 gange vi mødes hver måned er altid den sidste mandag i måneden - fra klokken 13:00 til 15:30, ellers så hold øje med vores kalender.
Her er der altid muligt for at få en kop kaffe eller the, og snakke lidt med de andre nørklere. Det eneste det kræver, er at du har lyst til at være med til at fremstille tøjet, og så møder op og afleverer det du har lavet. Herefter kan du få nye materialer med hjem.
Har du spørgsmål kan du kontakte
Nørkleleder: Lilan Lassen
Mail lilan@comxnet.dk